|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
Rumænien
Min tur til Rumænien havde jeg set frem til med stor forventning, og meget af turen levede da også op til det.
Naboen og jeg startede fra Hellested, syd for Køge, Torsdag D. 17/7-2008 men kurs mod dette mærkelige land mod øst.
Vi havde booket billetter på Gedser-Rostockfærgen kl. 9.00, hvor vi indtog det store morgenbord så vi med sindsro og bugen fuld, kunne futte ned gennem Tyskland.
Tyskland er der jo ikke meget at sige om, da al kørsel foregik på motorvej. Vi stoppede dog hos Louis i Berlin for at se om de kunne friste med noget. Fin lille biks de har banket ned der…..
Første overnatning havde vi i det nordlige Tjekkiet, i byen Lovosice, hvor vi landede ved 20.00 tiden. Efter indtagelse af et simpelt måltid, gik vi trætte i seng, og næste morgen,Fredag, var vi klar til at køre videre.
Vi pakkede ”jernhestene”, men da jeg tog min cykel ned af centralstøtten, var den pludselig meget lav, sa… baghjulet var fladt. Nu var gode dyr rådne, for vi havde jo ikke taget lappegrej med....
Vi snakkede lidt om hvordan vi skulle gribe sagen an, og blev enige om at kontakte SOS, og få deres bistand. De ville inden for 3 timer hjælpe mig, SAGDE DE, men da de 3 timer var gået kontaktede jeg dem igen, og joooo, de kunne da godt hjælpe, de ville da gerne hente min cykel om Mandagen og få den fragtet til Prag ……og i stedet give mig en lejebil……til en mc ferie….øøøhhhh
Det kunne jeg ligesom ikke bruge til noget, så jeg sagde ”tak for hjælpen” og i stedet kontaktede jeg receptionen. De ringede til deres lokale dækmand, som boede 350 m fra hotellet (ak ja) og efter 1 time var dækket lappet og monteret, og vi kunne køre videre.
Fredag nat skulle vi efter planen overnatte ved Brno, men alt var optaget, da der var noget løb på racerbanen dernede, så GPS’en fik plottet Biscke i Ungarn ind, og afsted gik det.
Vi nåede dog ikke der ned den aften, men tog en overnatning ca. 75 km. fra Brno.
Lørdag, til morgenmaden, blev der snakket en del om gårsdagens hændelser, og det første jeg gjorde da vi kom ned til cyklerne var at sparke dæk, det holdt tæt. Vi startede op og da Biscke var plottet ind på gps’en, gik det ad de Tjekkiske og Slovakiske motorveje til vi nåede grænsen til Ungarn. Der hoppede vi af motorvejen, og kørte de sidste 150 km på hovedveje til vi nåede vores bestemmelsessted for ferien.
Søndag morgen, efter at have sparket dæk, jo, det holdt stadig tæt, startede vi 12 cykler, for samlet at køre til Rumænien, en tur på ca 575 km. På vejen kørte vi over vest Karpaterne, meget smukt.
Vi havde af guiden fået fortalt om Rumænien og deres levestandard, og allerede ved grænsen fik jeg lidt af et chok. Grænsebyen Oradea var fyldt af gamle fabriksruiner, bilerne var Dacia (Renault 12), som vi herhjemme kørte i, i 70 erne, ja, sågar Trabanter og andet totakthejs tøffede rundt på vejene.
Udenfor Oradea lå landsbyerne, med små huse helt ud til vejen, og trængte virkelig til en kærlig hånd. Vi fik hurtigt at se hvordan man kører bil, havde de et klippesystem som i Danmark, ville der ikke være en eneste Rumæner som ville eje et kørekort, de kørte som gale.
Vi nåede hen på eftermiddagen til vores bestemmelsessted, byen Sancrai, hvor vi blev indkvarteret ved private familier. Aftensmaden foregik i det lokale informationscenter de 3 dage vi boede i byen.
Mandag skulle vi på den første tur, og den gik ud til en vandmølle, hvor der blev malet majs for de lokale bønder, altså ligesom vi gjorde for vel snart 150 år siden. Mølleren havde en bibeskæftigelse, nemlig at vaske tæpper. Der var lavet et kar i bækken hvor tæpperne blev lagt i, og ved hjælp af vandets kraft, snurrede tæpperne lystigt rund i karret og blev derved vasket.
Efter møllen gik turen videre til et savværk, hvor vi spiste, og derfra kørte vi ad usle skovveje til et vandfald.
Da vores guide var gammel cross kører, gik hjemturen over stok og sten, hvad næsten alle vores ture gjorde, for han havde lovet nogle børn på et børnehjem, som han støtter, en tur på motorcykel.
Da vi kom til børnehjemmet stod alle ungerne og ventede på os, og de fik alle en tur. Jeg er sikker på at de vil snakke om det i lang tid.
Derfra gik turen hjem til socialt samværd.
Tirsdag, punkteret igen igen, så af med hjulet, snakkede med vores værtsfamilie, og jo de ville gerne køre mig til den større by Huedin, hvor der var en dækmand. Turen derind foregik i en meget gammel Dacia, uden støddæmpere og på 3 cylinder. I guder, da vi tog det første sving troede jeg at bilen væltede, men til byen kom vi, med mor og hjul på bagsædet, og far og jeg på forsædet. Jo jo, her er det mændene der styrer. Et lille søm havde boret sig ind i dækket, men efter ½ time var det lappet, og over stok og sten kørte Daciaen tilbage, hvor hjulet blev monteret i rekorttid, man var jo i træning, og jeg kunne derefter tilslutte mig den øvrige gruppe, som gik rundt på den lokale markedsplads.
Vi skulle egentlig besøge en Transylvansk trækirke, men vejret tillod det ikke, så vi nøjedes med at besøge en landfamilie, hvor vi spiste frokost. Dagens kørsel 35 km.
Onsdag sagde vi farvel til vores værter for at
køre til Cluj Napoca, og på vejen dertil besøgte vi en træskærer, hvor vi også spiste. Vi fik Gullasch som blev lavet i haven over åben ild
Dertil fik vi den lokale drik TUICA. Tuica drikkes til alle måltider og smager lige fra kirsebærlikør til afløbsrens.
Fra træskæreren kørte vi så til Cluj Napoca, hvor vi blev indkvarteret på et gammelt sportshotel.
Torsdag blev turens bedste dag, med besøg på et nybygget kloster, som er betalt af det Rumænske fodboldlandshold, og det var utrolig flot med blomster, græsplæner og små vandfald.
 Selve kirken var meget lille, men ret så flot. Derfra kørte vi ud til endnu et børnehjem, hvor vi fik en rundvisning. Frokosten blev igen indtaget ved en privat familie og derefter besøgte vi ”stottet” som er guidens sommerhus i Rumænien. Så skulle vi egentlig ikke mere den dag, men da der var flere, som før havde været med på samme tur, blev det aftalt at vi skulle besøge endnu et kloster.
For at komme til ”Slottet” og familien hvor vi spiste, havde vi kørt ad de værste veje jeg nogen sinde har set. På intet tidspunkt kørte vi over 40 km/t. det var hul på hul, og hvis omgivelserne havde været flotte fik vi det ikke at se, for al vores focus lå på vejen. Bedre blev det ikke da vi kørte op til det sidste kloster, men det var hele turen værd. Utrolig flot kloster men en stor kirke
Et lille museum og egen tæppeproduktion.
De syede også messekapper til præsterne.
Turen hjem var meget flot, men da der blev kørt stærkt i førergruppen, og pga. vejenes tilstand, så vi desværre ikke så meget af naturen.
Fredag var fridag. Nogle havde besluttet sig for en tur i bjergene, men jeg og en gruppe fynboer tog på bytur. Vi futtede rundt og så noget af byen, som har 330.000 indbyggere
Om aftenen var der Rumænsk musik og dans
Lørdag var opbrudsdag, nogle skulle hjem, mens andre fortsatte deres ferie.
Vi kørte hjem ad samme vej vi tog derned, og med ophold på de samme hoteller.
Vi var en gruppe på 8 cykler som fulgtes fra Cluj Napoca til Biscke, og der så vi, hvor flot Rumænien kunne tage sig ud.
I det bjergrige terræn hvor solen bagte den sidste morgendis væk, vejene snoede sig mellem nåle og løvtræer, kørte vi med smil på læben og nød hver en meter. Vejret var helt utroligt med 33 grader i skyggen og vejtemp. op til 41 grader
Ved berlinerringen løb vi ind i en meget stor kø, og da begge vores cykler er luftkølede måtte vi stoppe en gang for nedkøling af motoren, ellers havde vi ingen problemer.
Var turen så pengene værd, tja, jeg kommer sikkert aldrig derned igen. Rumænien er efter min mening ikke et land for en mctur. Meget af turen foregik hos landfamilier, efter devisen, noget for noget. I laver mad til os og vi giver jer nogle penge for det.
JS rejser, som var arrangør af turen, sponcere flere børnehjem, og private familier efter samme devise, for at hjælpe dem i gang med en bedre tilværelse.
Hjemme igen den 28/7, trætte, men meget klogere, og sikkert også gladere for at bo i Danmark.
Og så er jeg for øvrigt meget øm i en vis legemedsdel
Næste lange tur er allerede i støbeskeen, til næste år hedder det Harzen. Og konen skal med…........og lappegrej ;-)
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
